Rifbjerg, vel først og fremmest lyriker men også prosaist, dramatiker og meget mere, behøver vist ingen nærmere præsentation. I denne samling lader forf. tvelyset (det opsplittede og/ellertvivlsomme?) illuminere byen med dens bevægelser, liv, erindringer, mennesker og de vilkår, som de byder hinanden og lader sig underkaste. Tematisk favnes bredt og måske lidt diffust, men skrevetmed den for forf. karakteristiske 'drive' og med en nærmest fotografisk billeddannelse, der gør øjeblikket skarpt og kontrastrigt. Dette ses i en række digte, der er stofligt mættede ogvidtfavnende og ofte sanselige. Ikke en samling man læser og bare 'forstår'. Tilgængeligheden er ikke overalt umiddelbar og absolut, men teksten 'åbenbarer' sig efterhånden, hvad der ifølge etlettere omskrevet Blixen-citat jo i grunden ikke er det dårligste man kan anføre om et litterært værk. Meget kunne sikkert trækkes frem, her skal der udover titeldigtet peges på 'De tavse mordere',hvor jeg'et er blevet gjort til »detjammerlige spildprodukt« af den amokløbne samfundsudvikling. Her demonstreres sensibilitet (på egne og vores allesammens vegne?) parret med en sprogligsuverænitet hos en forf., der om nogen bruger og behersker det danske sprog. Bibliotekerne - store som små - må selvfølgelig være med her.