Rasende og snerrende selvbiografiske digte om en ung mands vrede til det metafysiske, eksistensen og sig selv og sin splintrede psyke. For læsere af moderne poesi.
Görkem Acar (f. 2003) fremstiller i sine digte et splittet og martret menneske bl.a. i forhold til den tyrkiske og den danske kultur: "i Mellemøsten besøgte jeg bjergene/solen smeltede mig som den dansker jeg var blevet". Et gennemgående tema er selvhad, dødsdrift samt følelsen af at være underlagt en aggressiv fatalisme: "Djævlens ånde slipper ud/af en mund der har forbandet Gud/(...)/jeg vil ikke ondskaben/men ondskaben vil mig". Andre digte kredser om selvmordsforsøg og mødet med psykiatrien. Bogens titel (digterens fornavn) kan oversættes med "se ondskab".
Stærk og modig lyrik, der overordnet set udstråler en ligefrem ærlighed (navnlig erindringsdigtene), og som kredser om digter-jegets søgen og kamp for at gøre det rigtige. En svær kamp når ens modstandere både er Gud, Satan og jeget selv. Læseren fornemmer en person, som konstant er i frit fald med kun få, tvetydige holdepunkter fx: forelskelse eller psykofarmaka: "(...) da du introducerede mig til mit sind/gik mit liv pludselig fra at være storm til brise/.../du hvidvaskede lidelsens eksistens i min hjerne/og viskede ordet problem ud af mit ordforråd/".
Andre lignende, unge forfatterstemmer er fx Haidar Ansari og Naiha Khiljee.