Noahs brødre er (hemmelige) superhelte, ligesom deres far var. Men Noah er bare en nørd uden særlige evner. Indtil en dag, hvor han bestemmer sig for at blive superskurk i stedet. Actionfyldt spænding for børn fra 10-14 år.
Noahs far dør, da han er ude på en superhelte-opgave. Brødrene vil hævne deres fars død, men først skal de finde morderen. Noahs brødres fritidsjob som de hemmelige superhelte "Stjerneridderen" og "Jagtfalken" kan Noah slet ikke leve op til. Han føler sig som et udskud i familien, uden nogle særlige evner, hvilket hans brødre konstant fortæller ham. Da Noah finder farens superheltedragt og en mystisk tegning, får han lyst til at give brødrene en lærestreg og bestemmer sig for at blive superskurken “Hjernefyren". Ud fra tegningen udvikler han en superstærk energikerne, som kan bruges til at aktivere alt det seje udstyr, dragten har. Nu kan “Hjernefyren" slå til, og han får overraskende hjælp af en anden superskurk: "Lillapigen". Nu får de brug for alle deres evner, for alt begynder at ramle rundt omkring dem.
En spændende, sjov og actionfyldt historie om Noah, som ikke føler sig som en del af familien, men som viser sig at have nogle særlige evner. Der er fart på handlingen, og der er masser af vold og blod og heftige slåskampe. Historien vil tiltale unge læsere af historier om antihelte og superhelte.
Minder om HåndbogenKenneth Bøgh Andersens Antboy - Tissemyrens bid hvor en pige får superkræfter, og om Kenneth Bøgh Andersens Antboy - Tissemyrens bidMinder om Håndbogen hvor en pige får superkræfter, og om .