Hvor går man hen med sin moderlige omsorg, når børnene flytter hjemmefra? Kristina Holgersen undersøger en moden mors besvær med at affinde sig med tidens gang. Til læsere af poetiske tekster om forældre-barn-relationen.
En kvinde fortæller fra midten af livet om det særlige ståsted, hvor kroppen, kærligheden og forældrerollen ændrer sig. Et parforhold er ved at gå i opløsning, mens den attenårige datter planlægger at flyve fra reden og ikke længere behøver sin mor. Mor-fortælleren kæmper med de besværlige følelser, tabet og sorgen over at have mistet noget. Hun savner nærheden, den fysiske kontakt og omsorgsrollen, selvom hun egentlig ikke havde planlagt at få børn. Skriften bliver et slags rum for refleksion over tilstanden: "jeg skriver / i et forsøg på at finde et sprog / for en sorg vi negligerer kollektivt / fordi vores børns bevægelse væk / minder os om at vi skal dø". Fortælleren reflekterer også over kvinders position i musikbranchen og vilkårene som mor og musiker.
Rørende, livskloge og håbefulde tekster, som fortjener et publikum. Kan med fordel anvendes til oplæsning, fælleslæsning og temaudstillinger.
Der er skrevet en del om forældrerollen, fødsel og graviditet, de senere år, men det er primært fra et småbørnsperspektiv, bl.a. af forfattere som Mirian Due, Rolf Sparre Johansen, Mads Mygind.