Lucy har fået strenge ordrer fra sin veninde Bridget om ikke at falde for hendes lillebror, Felix, men hun ender alligevel hurtigt i den charmerende Felix' seng. Det bliver begyndelsen på et kompliceret forhold for de to unge. Til læsere af romantiske kærlighedsromaner med forbudt kærlighed som omdrejningspunkt.
Bridget og Lucy er bedste veninder og bor i Toronto. Et år, da Lucy er rejst til den canadiske ø Prince Edward Island, hvor hun skal holde ferie og tilbringe tid med sin bedste veninde Bridgets familie, støder hun uden at vide det ind i Bridgets bror, Felix, som hun ender med at have en affære med. Og affærerne gentager sig de følgende somre, selvom Lucy lover sig selv, at det ikke må ske. Da hun fem år efter deres første møde igen rejser mod Prince Edward Island for at støtte Bridget, der egentlig skal giftes, men har fået kolde fødder og er flygtet hjem til sin fødeø, møder Lucy Felix - og noget er forandret.
Velskrevet roman, hvor hovedpersonernes indre konflikt får god plads - ligesom de mange beskrivelser af øens smukke natur og landskab er stemningsskabende og på fin vis rammesætter den romantiske fortælling.
Colleen Hoovers Minder om ham har også forbudt kærlighed som omdrejningspunkt. Jenny Han har også skrevet flere populære sommer romance-bøger.