Den unge kvinde Mhairi MacKinnon har brug for at finde sig en ægtemand for at hjælpe sin familie, der ikke har mange midler. Der lægges en plan, men hjertet har det med at gå sine egne vegne. For læsere af historisk fiktion og kærlighedshistorier med et tvist af mysterier.
I 1929 arrangeres en tur til øen Harris, hvor Mhairi skal træffe en bonde, der har brug for en kone. Men Mhairi forelsker sig i mellemtiden i en anden mand. Hun ved, at når foråret kommer, så skal hun rejse væk fra sin familie og gifte sig med bonden, den stort set fremmede mand, selvom hendes hjerte tilhører en anden. Evakueringen af øens beboere udskyder planerne og burde egentlig give Mhairi mere tid med den mand, hun elsker, men i stedet bliver hun sammen med sine tre veninder viklet ind i en mordsag. Bogen er 2. bind i serien "Saint Kildas døtre" Den sidste sommer.
En medrivende og velskrevet roman om et egentlig klassisk trekantsdrama, men med et velkomment tvist, der gør romanen til lidt mere end en "feel good"-læseoplevelse. Mhairi er en skøn hovedperson, som man hurtigt føler empati med og der er meget fin fremdrift og tempo i romanen. Serien bør læses i rækkefølge.
En pikant handel handler også om det arrangerede ægteskab, som dog har et noget mere pikant udtryk.