I et amerikansk velhaverkvarter falder en 10-årig dreng ud af et vindue midt om natten. Familie og naboer er chokerede. Men hvad skete der i virkeligheden denne tragiske nat? Spændende roman for alle der holder af psykologiske dramaer og domestic noir.
Blair, Whitney, Rebecca og Mara. 4 kvinder der bor med deres familier i velhaverkvarteret, Harlow Street. Da den smukke og velpolerede Whitney, under en havefest, får et raserianfald på sin søn, krakelerer hendes facade delvist. Da sønnen kort herefter falder ud af et vindue og ender på sygehuset, svævende mellem liv og død, begynder alle på vejen at undres over hvad der egentlig lå til grund for sønnens ulykke? Ashley Audrain har tidligere udgivet Instinktet.
Dette er et uhyggeligt medrivende drama, en rigtig pageturner som holder læseren fanget til sidste side er vendt. Det er en gribende fortælling om moderskab, veninder, utroskab, svigt og misundelse, og ikke mindst om kampen for at få alting til at se godt ud udadtil, uagtet at livet hænger i laser. Synsvinklen skifter mellem de 4 kvinder. De skiftende synsvinkler giver et indblik i og en forståelse for hovedpersonernes tanker, og deres bevæggrunde for både gode og mindre gode handlinger.
Kan man lide denne genre, vil man også være godt underholdt af fx Gode naboerDen perfekte gæst og Den perfekte gæst Der er også noget ved kvindernes indbyrdes forhold, der leder tankerne hen på tv-serien "Desperate Housewives"Kan man lide denne genre, vil man også være godt underholdt af fx Gode naboer og Der er også noget ved kvindernes indbyrdes forhold, der leder tankerne hen på tv-serien "Desperate Housewives".