Hugo på 11 år skal med familien til Sverige på kanotur, for mor er blevet klimaaktivist. Bliver det en stille og rolig ferie? Niks. Hunden bliver kidnappet, far laver klam mad og søde Marta fra klassen dukker op på de værst tænkelige tidspunkter. Sjov højtlæsning for børn fra 8 år, selvlæsning fra 10 år.
11-årige Hugo ønsker bare en rolig ferie i sommerhus, men mor vil redde kloden, så hele familien Flink skal nu på kanotur i Sverige. De skal leve af naturen og sove i telt og Hugo kan næsten ikke forestille sig noget værre. Skoven er fuld af vilde dyr, farfar vil fange en kæmpefisk og ørne kan åbenbart jage hunde. Søde Martha fra klassen er også på ferie i Sverige og hun dukker op, lige når det er mest pinligt for Hugo. Tredje bog i "7 gode råd"-serien om Hugo og hans familie, skrevet af Katja Vesselbo Døssing og illustreret af Anders Huulgaard.
Meget underholdende og hyggelig fortælling, som også voksne vil grine højt af. Bogen egner sig i særklasse til højtlæsning, men er også velegnet til selvlæsning for de børn, der er glade for sjove bøger. Som i de øvrige bøger i serien er tempoet højt og forviklinger og pinligheder er der rigeligt af. En herlig læseoplevelse, som børn og voksne kan dele.
Lignende skøre, sjove bøger er fx Safari - på Lolland!Den Mandige Elg - en elgtastisk sommerferieNelson på ulvejagt, Den Mandige Elg - en elgtastisk sommerferie og Nelson på ulvejagtLignende skøre, sjove bøger er fx Safari - på Lolland!, og Nelson på ulvejagtLignende skøre, sjove bøger er fx Safari - på Lolland!, Den Mandige Elg - en elgtastisk sommerferie og .