Den store finale

Bøger om fodbold og kammeratskab, om social contra resultatorienteret indstilling, har vi set før, især fra hinsidan. Men hvor manglende faglig indsigt hos forfattere/ oversættere har gjortflere tidl. udgivelser mindre vellykkede, så kan Engqvist og Faurby deres fodboldlærdom - og det er en fordel. Bråbergas 13-årige står uden træner, og Bjørns far, Håkan, påtager sig opgaven. Hangår til den med en indstilling om at forene det sociale og sportslige aspekt, men gribes snart af kampånden og har svært ved at leve op til sit eget ideal. Det lykkes dog i løbet af den sæson,handlingen strækker sig over, at skabe et vinderhold og til slut integrere plejebarnet Åke i fællesskabet ved at redde ham ud af kriminalitet - ikke uden dramatik. Handlingen er set gennem Bjørns -og til dels Åkes briller, og hans bekymring for, om faderen klarer opgaven eller bliver til grin samt hans egen præstationsangst er ægte beskrevet. I parallelforløb følger vi Bjørn og Åke, der hverisær - uvidende om denandens problemer - ønsker sig i hinandens sko. Sproget er gennemarbejdet. Relativt korte sætninger og en bevidst brug af gentagelser giver bogen en egne tone. Selv om stedeter det samme, er det ikke en fortsættelse af Problemer i fodboldklubben ( 1985). Omslag og noter giver reel information om bogens indhold. Fra 12-13 år.

Læs hele vurderingen

Denne roman er bestemt ikke forfatterens bedste, og slet ikke, hvis den skal vurderes fra et litterært elfenbenstårn. Men jeg skal ikke herse med Engqvists kunstneriske samvittighed. Selv ombogen her tangerer det triviallitterære med sine sort/hvide personskildringer, forenklede problemstillinger, tækkelige moralisme, happy end med klump i halsen osv., er min fornemmelse alligevel, athan er sig så pokkers bevidst og dygtig til at skrive, at historie og problematik nok skal gå rent ind hos dem, jeg formoder er hans målgruppe: de uerfarne 12-13-årige resultatorienteredefodboldfanatikere, der gør spillet til blodig alvor og glemmer legen. I al korthed går historien ud på, at et par voksne starter med at træne et fodboldhold med to piger og en flok umulige rødderpå 13 år i Dalsland. Holdet begynder med at tabe 13-2, men ender sæsonen med at blive det mest vindende hold og flinke børn. Alt sammen ved de gode viljers hjælp. Så langt så godt. Men bogensfatale svaghed er forfatterenshang til de nemme løsninger. Her narrer han ingen kløgtig 12-13-årig, og her vil mange stå af og finde bogen lige så utroværdig, som jeg gør. Og det er synd. Forproblemet ang. det halvprofessionelle pres contra legen i ungdomsidrætten er en god og troværdig debat værd. Og den får man altså ikke her.

Læs hele vurderingen