Dyk ned i 24 berømte historiske myter og se dem blive aflivet! Bogen kan læses af alle med interesse for myter, historie og faktatjek.
I en tid, hvor både aktuelle begivenheder og verdenshistorien diskuteres mere intenst end nogensinde, er det også vigtigere end nogensinde at være opmærksom på, hvad der er sandt, og hvad der er falskt. Kåre Johannessen præsenterer i denne bog 24 udvalgte eksempler fra de sidste tusind år, som viser, at mange af de ting, vi betragter som historiske fakta, ofte er bevidste fordrejninger eller rent opspind. Johannesen beskriver historikerens rolle med at finde kernen i myterne og skille sandheden fra løgnen. Blandt de 24 myter, som Johannesen gennemgår er bl.a. at Leonardo da Vinci opfandt kampvognen, den dødbringende pil i øjet på Kong Harold under Slaget ved Hastings og "farveskiftet" på den hest, der bar Kong Christian X over Kongeåen i 1920. Bogen afsluttes med et afsnit, der fokuserer på, hvorfor myter opstår, og hvordan man kan blive bedre til at opdage fejl i historierne.
I denne bog udfordrer Kåre Johannesen læserens opfattelse af historiske fakta ved at afsløre, hvordan mange velkendte begivenheder og figurer er baseret på myter, fordrejninger eller direkte løgne. Med skarpsindig indsigt opfordrer bogen til kritisk tænkning og viser, hvordan historie ofte er formet af sejrherrens fortælling.
Om myter og halve sandheder findes bl.a. også 45 myter og halve sandheder fra verdenshistorien.