Gribende kortroman om en desperat mors søgen om natten efter sin forsvundne teenagedatter. Datteren er kronisk syg og moren kan ikke få fat i hende. Var det mon hendes ængstelse, der drev datteren væk? Velskrevet fortælling for læsere af autofiktive romaner.
Om natten bevæger moren sig rundt i gaderne og ind på kirkegården i sin søgen efter datteren. Hun kontakter alle, hun kan komme i tanke om. Hvor er datteren? Er hun i live? Hvorfor kan hun ikke få fat i hende? Alt imens tænker moren på, om det er hendes ængstelse, der drev datteren ud i natten og væk fra hende. Svenske Sara Gordan (f.1972) debuterede som forfatter i 2006.
Denne gribende roman er baseret på forfatter Sara Gordans egne oplevelser og er en fortælling om et svært mor-datter forhold, der kompliceres yderligere af datterens diabetes. Handlingen kredser om jeg-fortællerens angst for datterens velbefindende og den naturlige, men komplekse løsrivelsesproces mellem forælder og teenager. Perspektivet er alene morens og desperationen er til at tage at føle på, den er nærmest klaustrofobisk. Sproget er smukt, nøgent og emmer af (moder)kærlighed. En følelsesladet og meget tankevækkende læseoplevelse om en forælders utrættelige kamp for sit barn.
Lignende stærke romaner er fx Mens vi falder sammenJeg kunne flå noget levende om en mors kamp for sit barn med særlige behov og Jeg kunne flå noget levende, en fortælling fra den unges perspektiv om et liv i angstens favntagLignende stærke romaner er fx Mens vi falder sammen om en mors kamp for sit barn med særlige behov og , en fortælling fra den unges perspektiv om et liv i angstens favntag.