Panthell Saphi er nu general og er draget ud i verden med hæren. Det er svært at vide, hvem fjenden egentlig er, og Panthell har udfordringer på alle fronter. Bind 2 i serien "Den forsvundne gudinde" for alle fantasylæsere fra ca. 14 år.
De første store slag er vundet, men krigen er ikke slut. Elverne må lære at samarbejde i deres nye alliance, og det er ikke så let, når man har levet mange år med uvidenhed og fordomme og der er modstand fra kongen og rådet. Alligevel er der også både venskab og kærlighed på spil for flere af karaktererne. Forude venter ørkenen, som Panthell og hans nye og gamle venner ved meget lidt om. Heldigvis befrier de en af ørkenens beboere fra fangenskab, som vil hjælpe dem videre. Men de møder også en mystisk rød kvinde, som udsætter dem for en ubegribelig ondskab. Gennem hende opdager de, hvem deres store modstander er, og det står snart klart, at det ikke bliver let at vinde krigen en gang for alle.
Velskrevet og underholdende episk fantasy-serie med det klassiske plot om kampen mellem de gode og de onde og høj og lav. Sproget flyder godt, og historien er let at gå til på trods af et stort persongalleri og flere handlingstråde. Man kommer hurtigt ind i handlingen og må bare vide, hvad der sker videre i historien. Flot forside og sprayed edges vil også tiltale målgruppen.
Andre episke fantasyromaner er fx Mordet i ElverskovenGrænsen til Trafallas. Del 1 : Den halves arv i serien "Himmelkrystallens børn" eller serien Grænsen til Trafallas. Del 1Andre episke fantasyromaner er fx Mordet i Elverskoven i serien "Himmelkrystallens børn" eller serien Grænsen til Trafallas. Del 1.