Enhver kontakt efterlader spor : politidigte

En politiefterforskers voldsomme digte fra gerningssteder. Til læsere med stærke nerver.

Martin Wittrup Enggaards (f. 1985) debutdigtsamling om de ting, han har set i sin tid som drabsefterforsker i politiets nationale drabsgruppe. Det er en rå virkelighed, der deles med læseren: Opskårne babylig på obduktionsbordet, voldsomme anholdelser, genoplivning af narkomaner, men også mareridtene og de sager, jeget ikke kan slippe. Indledes med et citat fra Rudolf Broby-Johansens forsvarstale for Blod (1922): "kunstværket opstår og får den skikkelse det får ud af en absolut indre nødvendighed".

Man rystes af volden og blodet, men som hos Broby-Johansen er blikket ikke nødvendigvis dømmende, snarere registrerende som i en politirapport: "gerningsstedet er en toværelses lejlighed / på 70 kvadratmeter / beliggende i tættere bebygget område / på anden sal (...)". Andre steder mimer sproget den hårdkogte detektivs i lighed med Raymond Chandlers Det lange farvel, atter andre steder træder det martrede jeg tydeligt frem: "jeg kan ikke koncentrere mig / om familien / og samtalerne / det eneste jeg har lyst til / er at tænke på den dræbte / og hendes årtier kolde sag (...)".

En anden bog, som også viser en branches (her: journalistikkens) skyggesider er Knud Brix' NatfoldenInstitutionaliseret. For yderligere inspiration henvises til listen over værker, der citeres fra bagest i bogen, bl.a. Haidar Ansaris InstitutionaliseretEn anden bog, som også viser en branches (her: journalistikkens) skyggesider er Knud Brix' Natfolden. For yderligere inspiration henvises til listen over værker, der citeres fra bagest i bogen, bl.a. Haidar Ansaris .

Læs hele vurderingen