Da Jonas' far Gunnar dør, tiltager de mange mareridt fra opvæksten, som var fyldt med svigt. Samtidig skal den store arv efter faren fordeles mellem Jonas og farens andre børn. Et familiedrama der kan læses af alle romanlæsere.
Jonas på 45 år har mistet sin far Gunnar og kører til Stockholm for at dele sorgen med sin familie. Far og søn har ikke set hinanden i mange år, da Gunnar forlod Jonas på voldsom vis i barndommen for at hellige sig sin nye familie. I Stockholm venter den rige svenske familie med den succesfulde bror Martin i spidsen. Sammen skal de dele den store arv. Men kan Jonas nu stole på, at lade Gunnars kone Jacky står for alt det praktiske omkring arven? Og var det dumt at skrive under på papiret, han ikke læste? Tilbage i København kæmper han for at slå igennem som forfatter med sin første roman. Imens plages han af voldsomme natlige mareridt fra opvæksten på børnehjemmet. Det er Jonas Eriksons anden roman. Det er skrevet med afsæt i egne oplevelser.
Det er stærk historie med en ildevarslende stemning. For hvornår skal, og kan, man forlige sig med fortiden og sin familie. Man føler med Jonas og lever sig ind i hans ønske om at høre til en familie. Men hvad gør man, hvis en familie reelt ikke ønsker, at man skal høre til? Der går en stærk nerve gennem hele den velskrevne og letlæste historie, og mange læsere vil være i godt selskab med den.
Der er mange bøger om en hård opvæksts skildret gennem et far-søn forhold. Et andet godt eksempel er Lalandia af Jens Vilstrup.