I julen 2016 har dronning Elizabeth samlet den kongelige familie på Sandringham House i Norfolk. Da en afhugget hånd bliver fundet på stranden, genkender Elizabeth offeret på en særlig signetring og snart er efterforskningen i gang. Hyggekrimi for læsere af ublodige kriminalromaner.
Den afhuggede hånd viser sig at tilhøre den 70-årige adelsmand Edward St Cyr. Sagen udvikler sig med alarmerende hast, da endnu en mand findes død og societykvinden Judy Raspberry rammes af en flugtbilist. Nu må dronningen og hendes trofaste assistent, Rozie, sætte fart på opklaringen, inden morderen kan slå til igen. Men hvem kan de stole på? Bogen er 3. bind i serien af engelske S.J. Bennet: "De royale mordmysterier", om dronning Elizabeth som amatørdetektiv. 1.del er Mysteriet på Windsor Castle.
En herlig og velskrevet hyggekrimi, med den engelske monark som "undercover"-efterforsker. En anderledes, men sjov og hyggelig roman. Fortællingen indeholder et væld af fine små detaljer fra hoffet og det er tydeligt, at forfatteren har sat sig grundigt ind i sit stof. Handlingen er fint afstemt imellem dronningen som hemmelig efterforsker og som monark. Der er mange sjove detaljer. Vigtigst er det nok, at det hele virker ganske troværdigt. En "royalt" underholdende læseoplevelse.
Andre gode hyggekrimier er fx Agatha Raisin og den dødbringende tærteMarlow-klubbens første sag og Marlow-klubbens første sag, ligeledes med aldrende, gæve kvinder i rollen som efterforskerAndre gode hyggekrimier er fx Agatha Raisin og den dødbringende tærte og , ligeledes med aldrende, gæve kvinder i rollen som efterforsker.