Roman om en familie, der er på ferie i familiens hytte. I hytten (og i familien) har alting sin plads, og alt er formaliseret, men er der også kærlighed? For læsere af eksperimenterende og ny nordisk litteratur.
Vi møder to tvillingepiger, der sammen med deres mor og mormor er taget op i familiens hytte, som har været i familiens eje gennem generationer. I hytten skal tingene gøres på helt bestemte måder. Der er regler for alt - gør ikke det, spis ikke sådan. Især mormoren kommer med kommentarer til alt, hvad hendes datter og børnebørn foretager sig. Men i romanen findes der også et brud på alt dette - tvillingerne vil være frie. Deres mor forsøger også at slippe fri og er meget bevidst om, at hun giver formaningerne og foragten videre til sine døtre, selvom hun hader netop dét. Derfor forsøger hun at være mor på en anden måde end sin egen mor, men det er svært at bryde de indlejrede mønstre.
Stærk bog om familie, relationer og længslen efter at bryde fri af de mønstre, man er vokset op med. Bogen indrammer virkelig fint følelsen af, at alt hvad man gør, ligner ens mors/mormors bevægelser - også selvom man hader bevægelserne og vil forsøge at gøre noget andet. Det går igen i generationer. Romanen er eksperimenterende, da sætningerne er opbrudte og lyriske, men formen fungerer godt.
I Så meget havde jeg er der også et blik for både den lykke og de skamfulde følelser, som følger med moderskabet og familielivet.