Saana Havas bliver kontaktet af en kvinde, hvis søster blev myrdet 20 år forinden. Drabet blev aldrig opklaret, og kvinden spørger om Saana vil undersøge sagen nærmere i sin true crime podcast. For læsere af nordiske krimier.
Saana tager til det nordlige Finland, tæt på grænsen til Norge, for at lave en podcast om en gammel uopklaret mordsag. I det afsidesliggende lokalsamfund virker det som om, at alle ved noget, men ingen ønsker at snakke. Og da endnu en ung kvinde forsvinder og senere bliver fundet myrdet, bliver stemningen i det lille samfund endnu mere anspændt. Måske har Saanas ankomst til byen og spørgsmål om fortiden vækket morderen fra sin dvale? Tredje bog i serien om Saana Havas.
Velskrevet krimi med spændende karakterer og en spændingskurve, der er spændt lige til det sidste. Man når at mistænke stort set alle i det lille samfund for at kunne være morderen.
Af andre finske krimier kan nævnes Arttu Tuominens "Floddelta-serien", hvor MørkebrorDen trofaste læser er den første. Eller Max Seecks serie om Jessica Niemi, hvor Den trofaste læser er første delAf andre finske krimier kan nævnes Arttu Tuominens "Floddelta-serien", hvor Mørkebror er den første. Eller Max Seecks serie om Jessica Niemi, hvor er første del.