I det nordlige Sverige er Ewa desperat over uvisheden om, hvordan det går med hendes datter, som er taget til USA. Datteren holder op med at give livstegn fra sig, og Ewa frygter det værste. Stærk og foruroligende læsning om ensomhed og længsel til læsere af psykologisk overbevisende romaner.
Ewa har altid være alene med Matilda, som nu er 21 år, smuk, selvstændig og rebelsk. Matilda kan ikke holde sin bekymrede og omklamrende mor ud og er taget til det vestlige USA for at finde eventyret. Her lever hun udsvævende og omtumlet, men heldigvis holder en noget ældre mand hånden under hende, selv om han også selv er ved at gå til grunde. For at holde tankerne i ro indlader Ewa sig med en mand og hans sære bror, indtil det hele bliver for meget, og hun køber en flybillet til USA. Af svensk-amerikanske Stina Jackson findes også de to foruroligende romaner ØdemarkSommermørke og SommermørkeEwa har altid være alene med Matilda, som nu er 21 år, smuk, selvstændig og rebelsk. Matilda kan ikke holde sin bekymrede og omklamrende mor ud og er taget til det vestlige USA for at finde eventyret. Her lever hun udsvævende og omtumlet, men heldigvis holder en noget ældre mand hånden under hende, selv om han også selv er ved at gå til grunde. For at holde tankerne i ro indlader Ewa sig med en mand og hans sære bror, indtil det hele bliver for meget, og hun køber en flybillet til USA. Af svensk-amerikanske Stina Jackson findes også de to foruroligende romaner Ødemark og .
Velskrevet og atmosfærefyldt roman, som stille og roligt trækker den stadigt mere bekymrede læser ind i et suggestivt univers af knugende længsel og desperat ensomhed. Ewa og Matilda følges skiftevis kapitel for kapitel, og deres liv spejler hinanden over verdenshavet, og handlingen fremstår dermed universel uden tid og sted. En vellykket roman med stof til eftertanke og ikke så mørk, som den kan lyde i referat.
Også Alle mørkets farver af Chris Whitaker har ensomhed og desperat længsel som tema, ligesom der er tematikker, der genfindes i Stina Jacksons øvrige forfatterskab.