På sporet af det levende

Den tyske naturforsker Georg Wilhelm Steller ender på Vitus Berings anden Kamtjatka-ekspedition. I 1741 tvinges besætningen på skibet i land på en ubeboet ø. Her opdager Steller et dyr, der senere døbes Stellers søko. For læsere af biografiske romaner med et naturvidenskabeligt fokus.

I 1741 opdager Georg Wilhelm Steller en søko-art på en ubeboet ø (senere Berings ø). Han beskriver søkoen, også dens udsøgte kød og fedt. 27 år senere er søkoen uddød. I 1860'erne sender russisk guvernør i Alaska, Johan Hampus Furuhjelm, to indfødte ud for at finde et skelet fra en søko, som han kan sende til zoologen Alexander von Nordmann i Helsingfors. Nordmann sørger for at få beskrevet søkoens skelet i både ord og tegninger, da han modtager det. Knap 100 år senere får konservatoren John Grönvall til opgave at samle søkoens skelet endnu en gang, da det bliver en central genstand i samlingen på et nyt naturhistorisk museum i Helsinki. Romanen er Iida Turpeinens debut.

Fantastisk velskrevet og intelligent roman om naturvidenskabens og verdens udvikling, med Stellers søko som bindeled. Om hvordan mennesket gik fra ikke at bekymre sig om andre arters blivende eksistens til både viden og bevidstheden om, hvordan intensiv jagt kan udrydde andre arter.

Det er oplagt at nævne Thorkild Hansens biografiske roman Det lykkelige Arabien om en videnskabelige ekspedition til Yemen i 1760'erne.

Læs hele vurderingen