Journalisten Astrid Pedersen er i Sydafrika for at skrive en artikel om uddelingen af gratis insulin. Hun falder over en historie om lemlæstede kvinder og børn, og sporene peger mod en gruppe heksedoktorer, som laver sort magi med afskårne kropsdele. Ligger der noget andet bag? For læsere af velresearchede og grumme spændingsromaner.
Louise Voller (f. 1979) er tidligere chefredaktør hos Danwatch, og har bl.a. lavet prisvindende journalistik om brud på menneskerettigheder i udviklingslande. Nærværende udgivelse er fjerde selvstændige bind om graverjournalisten Astrid Pedersen, som denne gang har fået til opgave at tage til Johannesburg, for at skrive noget pænt om medicinalvirksomheden Neo Nordic og deres projekt med at uddeling af gratis insulin. Under en demonstration bliver hun sårer, og da hun vågner op på skadeskuden, er det ved siden af en lemlæstet kvinde, som har fået tungen skåret af. Kvinden har været udsat for et Muti-drab, hvor kvinder og børn på rituel vis får deres organer fjernet. Da flere lig dukker op, glemmer Astrid alt om Neo Nordic og begynder at undersøge sagen om de dræbte kvinder.
Velskrevet og lettilgængelig spændingsroman, hvis force er de levende person- og miljøbeskrivelser. Man mærker tydeligt Vollers mangeårige erfaringer som journalist, som tilføjer det velkomponerede plot autenticitet og indlevelse.
Kan beskrives som en blanding af Sissel-Jo Gazan og titler som fx Drengen i kuffertenBody parts og Body partsKan beskrives som en blanding af Sissel-Jo Gazan og titler som fx Drengen i kufferten og .