En hård og brutal virkelighed bliver her italesat af syv modige kvinder, som fra en tidlig alder var overladt til sig selv. Mændene i kvindernes liv svigtede og det fik fatale konsekvenser for dem. For læsere af bøger fra virkelighedens verden.
Mellissa Husseins bror var bandemedlem og det endte med at koste ham livet. Da broderen døde påvirkede det Mellissa meget, og hun følte sig alene i sin sorg. Det fik hende til at tænke på alle de andre kvinder, som også er søstre, kærester og mødre til kriminelle slægtninge, men hvis historie vi ikke hører særlig tit. I bogen her giver hun ordet til syv af de kvinder, som hun har lært at kende via sin podcast "Søstre", og de fortæller hver deres historie om svigt, sorg, vold og overlevelse. Melissa vil med bogen gerne sætte fokus på de mange kvinder, som er fanget i et voldeligt forhold, eller en kriminel familiekonstellation og som dagligt oplever både fysiske og psykiske overgreb. Hun nævner en række tiltag som hun vil foreslå bliver sat i værk, fx gratis juridisk hjælp til kvinderne. Forfatteren har tidligere udgivet Fanget i familien.
Barsk læsning om syv kvinder, som har været igennem helvede og er kommet ud på den anden side. Bogen er let læst og de syv beretninger kan læses uafhængigt af hinanden.
I Kun når det regnerHemmeligheder for Pige og Hemmeligheder for Pige kan du også læse om kvinder, som har oplevet svigt i barndommenI Kun når det regner og kan du også læse om kvinder, som har oplevet svigt i barndommen.