I 1728 sejler en dansk-norsk ekspedition mod Grønland. Visionen er at skabe et “Ny Grønland", en perlerække af bosættelser, der skal fremme handel og kristne værdier. Drømmen blegner dog i takt med magtkampe, overgreb, sygdom og død. For alle med interesse for dansk-grønlandsk kolonihistorie.
I 1728-31 er C.E. Paars guvernør over de grønlandske kolonier, Godthåb og Nepisene. Deserterede soldater, håndværkere og "liderlige skarer" fra samfundets bund er koloniernes fundament. Paars lederevner beklikkes fra dag ét af bl.a. delegationens øvrige ansvarlige. Intriger, nidkærhed, dårlige arbejdsforhold, druk osv. tærer på alle, og i de utætte og uhumske barakker for arbejdere og soldater planlægges mytteri. Paars position vakler, og tidens solide hierarkier er på randen af opløsning. Med udgangspunkt i Paars personlige breve og rapporter beskrives koloniernes historie, de mest fremtrædende skikkelser samt de vilkår, underklassen og de indfødte levede og led under. Læseren får også indsigt i tidens handelsprincipper, menneskesyn og den stædige benægtelse af inuitternes kultur.
Bogens analytiske gennemgang af kildematerialet, den historiske formidling og noteapparatet er af høj kvalitet. Det objektive portræt af ekspeditionen med dens mange farverige personer fra alle samfundslag (herunder inuitterne) er vigtig læsning. Oplagt til opgaveskrivning.
Supperende læsning er fx Dansk ekspeditionshistorie. Bind 1 : I kongens og oplysningens tjenesteGrønland og Grønland (Danmark og kolonierne)Supperende læsning er fx Dansk ekspeditionshistorie. Bind 1 : I kongens og oplysningens tjeneste og (Danmark og kolonierne).