Henrik Vestergaard Stokholm blev landskendt som rektoren ved Nyborg Gymnasium, der var med til at stoppe udvisningen af flygtninge. I dette inspirerende opråb deler han sine tanker om de unge, uddannelsessystemet og samfundet. For alle med interesse i unge og uddannelse.
"Skolens opgave er at gøre børn og unge til mennesker". Således skriver Henrik Vestergaard Stokholm (f.1979) i sin bog, hvor han gennem glimt fra sit liv, fortæller om tiden som rektor på Nyborg Gymnasium. Om hvordan han involverede sig personligt i sager om udvisningstruede elever med flygtningebaggrund og indførte røg- og mobilfri skoletid, trivselsmentorordninger, obligatorisk læsning af skønlitteratur, mindre fokus på karakterer og mere fokus på fællesskab. Ifølge forfatteren opstår unges mistrivsel i mødet med samfundets krav og vilkår og at vi kan gøre en forskel ved hjælp af empati og andre rammer.
Vigtig og tankevækkende bog, der engagerer, rører og ryster. I hver en linje skinner det igennem, at Henrik Vestergaard Stokholm brænder for unges trivsel og fremtid. Med sine beretninger, skrevet i et levende og nærværende sprog, fyldt med klogskab og empati, tør han sætte sig selv i spil og fx åbne op om sin egen sårbarhed. Det er forfriskende og frigørende læsning, der gør stort indtryk - og lader et fremtidshåb spire i vished om, at vi har medmennesker som Henrik Vestergaard Stokholm.
Minder fx om "Jeg kan ikke gå til eksamen", en rektors syn på unges trivsel"Jeg kan ikke gå til eksamen, jeg har fået klimaangst".