Eileen og Paul gifter sig som ganske unge, da hun bliver gravid. 18 år senere gentager historien sig, da deres datter Pennie bliver gravid. Det bliver startskuddet til frustrationer og et brud mellem ægteparret. For læsere af romantiske romaner.
Da Eileen bliver gravid som helt ung, gifter hun og Paul sig fordi det forventes, selvom de begge må opgive deres drømme om karrierer. De skaber sig et familieliv, og på overfladen synes alt godt. Men da deres 17-årige datter Pennie bliver gravid, sætter det en lavine i gang. Pennie og kæresten Tim er indstillet på at beholde barnet, men så aborterer Pennie. Især Pauls frustrationer over at have følt sig bundet slår ud i lys lue, og Eileen opdager kort efter, at Paul har en affære. De bliver separeret, og for Eileen bliver det startskuddet til, at hun nu kan forfølge sine egne drømme.
Romanen vil tilfredsstille Danielle Steels læsere, som her får, hvad de forventer. Storylinen er set mange gange tidligere i hendes romaner og er ganske forudsigelig. Personerne er en-dimensionelle, sproget er en smule gammeldags, og der er happy ending over hele linjen. Men erfaringsbaseret er hendes bøger populære og låner til stadighed godt ud.
Fans af fortællinger om familiemæssige dramaer og den svære kærlighed kan også kaste sig over Det er aldrig for sentDen forsvundne opskrift på lykke af Barbara Delinsky, Den forsvundne opskrift på lykke af Barbara O'Neal samt Danielle Steels eget omfattende forfatterskabFans af fortællinger om familiemæssige dramaer og den svære kærlighed kan også kaste sig over Det er aldrig for sent af Barbara Delinsky, af Barbara O'Neal samt Danielle Steels eget omfattende forfatterskab.