Hvad er demokrati? Hvad menes der med venstrefløjen og højrefløjen, og hvad sker der i EU? Her får du svar på, hvad politik handler om. Illustreret fagbog for børn fra 9 år.
Den danske politiker, Margrethe Vestager, deler sin viden om politik og demokrati i denne bog. Den starter med et afsnit, der introducerer hvem Margrethe Vestager er, efterfulgt af forskellige overskrifter og spørgsmål om politik og demokrati. Bogen dækker emner om Danmarks tid som enevælde, kvinders kamp for stemmeret, opbygningen af Folketinget, hvordan nye love bliver til, EU og meget mere. Undervejs er der illustrationer, faktabokse og talebobler. Bogen er en del af serien "Er du rigtig klog?", hvor kendte personer formidler faglige emner, skrevet i samarbejde med "Sallys far", Thomas Brunstrøm.
Illustrator Bjørn Nørbo Andersens farverige, livlige og humoristiske illustrationer bidrager til, at det hele bliver let og morsomt. Emnet politik kan være svært at formidle, og det interesserer ikke alle. Men her præsenteres det på en indbydende og uhøjtidelig måde. Bogen er velegnet til skoleopgaver og som en hyggelig bladre-bog.
Bogen ligner i format og opbygning de andre i serien "Er du rigtig klog" og har den samme lette, farverige og humoristiske tilgang til emnet. Ønskes bøger om emnerne demokrati og politik findes også Sigurd fortæller om GrundlovenDemokrati og Demokrati, der er nyere bøgerBogen ligner i format og opbygning de andre i serien "Er du rigtig klog" og har den samme lette, farverige og humoristiske tilgang til emnet. Ønskes bøger om emnerne demokrati og politik findes også Sigurd fortæller om Grundloven og , der er nyere bøger.