En kvinde og et barn forsvinder i Sverige og sporene efter dem leder både til USA og Rusland, samt til Scientology Kirken og Ravkammeret! Det er op til Luke Bergmann at finde dem før det er for sent. Til læsere af barske krimier.
Juli, 2015. I Kaliningrad i Rusland smides en gammel mand ned fra en høj bygning. I Karlskrona møder vi Luke Bergman, der tidligere har været indblandet i en spektakulær sag med nogle brutale mord. En sag, der var knyttet til Scientology Kirken. Noget nyt og grusomt er på vej, en kvinde og et barn forsvinder. Det har tilknytning til Scientology og til det legendariske "Ravkammer", som forsvandt under slutningen af anden verdenskrig. Samtidig klipper handlingen tilbage til januar 2015 i Karlskrona, hvor vi møder det tidligere Scientology-medlem Jenny Dahl der forelsker sig i en mystisk mand! Som det også var tilfældet med første bind i serien om Luke Bergmann,<t>31812976 Hjernevasket<t>, så fortælles handlingen i to tidsspor, der krydser hinanden da handlingen intensiveres frem mod slutningen.
En spektakulær, intens og voldsom krimi, hvor et velkonstrueret plot kombineres fint med spændende detaljer om Scientology Kirken. Forfatteren er selv tidligere medlem, og detaljerne med "Ravkammeret" og nazisternes jagt på skatte, giver fortællingen et ekstra lag.
I Steffen Nohrs thriller Germania er der også en vigtig tråd til nazisternes jagt på skatte.