Da Diana Wood rejser til Paris på forretningsrejse møder hun sin ekskæreste, den sexede fotograf Jasper. I byernes by oplever Diana nydelse og en ny form for frihed. For læsere af sexede kærlighedsromaner.
Diana arbejder med sit online-univers, "Dirty Diana", samtidig med sit job i svigerfarens firma. Hun og Oliver er ved at blive separeret. Men Oliver har fået både et nyt job og er begyndt at date, mens Diana føler sig mere fastlåst. Derfor tøver hun ikke et øjeblik, da firmaets vigtigste kunde inviterer hende til Paris. Her møder Diana ekskæresten Jasper, og de indleder et intenst seksuelt forhold. Tilbage i Dallas, Texas, overraskes hun af Oliver, der foreslår, at de går i parterapi. Romanen er er 2. del af serien "" af Jen Besser og Shana Feste, startede med .
Fængslende og velskrevet erotisk roman om en kvinde, der længes efter både seksuel og følelsesmæssig tilfredsstillelse. Fortællingen er mere legende og let end seriens 1. del, der er tynget en smule af et skrantende ægteskab og manglende sexlyst. I denne 2. del er fokus i højere grad på Dianas udforskning af sin egen seksualitet, som beskrives uden omsvøb og i saftige detaljer. Samtidig er der også masser af humor i romanen, særligt i de mange vittige dialoger mellem Diana og veninderne. En både hjertevarm og "hed" læseoplevelse.
Kan minde om fx Alt det vi lagde bag os, der også handler om mødet mellem ungdomskærester.