Da Tim finder en dukke i den mørke skov, tager han den med hjem. Tims uhyre bliver ude af sig selv og løber tilbage med dukken, for den giver de blege børn adgang til huset, og snart ved Tim ikke, hvor han er. For 6-7-årige.
Tre bøger i serien "Tims uhyre". I "Den mørke brønd" kan Tim se en brønd fra sit vindue. Den ser mørk og dyb ud. Tim tænker, at det måske er fra brøndens dyb, den mærkelige knurren kommer fra. Han kigger ned i den og råber "kuk-kuk", og pludselig kommer der et svar tilbage. I "De blege børn" får en pige adgang til Tims hus. Hun er bleg og kold, men Tim løber med hende ind i skoven. Det er først, da pigen løber væk fra Tim, at han bliver bange. Han vil hjem til sin far og finder et hus, men pludselig er det et helt andet hus. I "Den døde dreng" fortæller Tims uhyre, at man ikke må gå hen til den døde drengs grav, for så kan han hoppe ind i ens krop. Måske er han i Tims fars krop, for Tims far er blevet ond og slæber afsted med Tim. Godt, at Tim har sit eget uhyre, for det kan hjælpe ham.
Rigtig gode og uhyggelige bøger med gys for de mindste. Bøgerne ender godt, og det er en styrke ved bøgerne, hvis de skal kunne læses af mindre børn. Layoutet er helt fantastisk. Den mørke farve og den simple streg afspejler bøgernes stemning. Der er illustrationer på hver side, og de er en god støtte til læsningen.
En lignende serie er "Hasan i Høby", hvor første bog er: Hasan på bøhlandet.