Norrtullsligaen : Elisabeths krønike

I Stockholm i begyndelsen af 1900-tallet deler fire unge kvinder værelser i et pensionat, mens de arbejder i byen og taler sammen om mænd, kvindeliv, arbejdsforhold og strejke og drømmer om en anderledes fremtid. For læsere af kvindefortællinger og historisk kvindelitteratur.

Eva, Emmy, Baby og Pegg er fire forskellige kvindetyper i deres lille bofællesskab, som kæmper med at skaffe penge nok til mad og fornødenheder og oprøres i fælleskab, på hver deres måde, over den medfart de får af mænd, både privat og på jobbet. Ikke alle drømmer om hus, børn og en mand, der kan forsørge dem og cheferne ansætter helst piger af velhavende familier, så de kun skal betale dem minimum i løn. Det vil de ikke finde sig i, så de beslutter at strejke, som Eva udtrykker: "Det her, det er den nye tid, som bryder frem". Teksten er skrevet som Peggs dagbog, der er forord af Sara Alfort og Elin Wägner var en vigtig stemme i Sveriges kvinde- og fredsbevægelse. Dette er en nyoversættelse af Norrtullsligaen.

En herlig læseværdig fortælling om kvindelige venskaber og kvindsmod, som vi i nutiden står på ryggen af i kampen for ligestilling. "Nøjsomhed er kvindens pryd" siger morbroren fx, men de unge kvinder vil ikke lade sig kue. Velskrevet med troværdige og beundringsværdige kvindeportrætter, der sulter, elsker, venindehygger og kæmper for retfærdige vilkår.

Den farlige alder af Karin Michaëlis er fra samme tidsperiode og beskriver også kvinders vilkår.

Læs hele vurderingen

Den svenske journalist og kvindesagsforkæmper Elin Wägner (1882-1949, medlem af Det Svenske Akademi) skriver i sin første roman om kontorpiger i alle aldre og deres faglige kamp i Stockholm1907-08 -om de første spæde forsøg på søstersolidaritet, som kun findes sålænge der ikke er udsigt til mand, hjem og børn. Det er dog det, de alle går og venter på. 1.udg. 1908. »Ligaens« 4 piger,der lejer 2 værelser hos en enke på Norrtullsgatan, har her »et fattigt hjem, men alligevel et lille støtte mod verden, hvor den ene har søgt beskyttelse mod ensomheden hos en endnu mere ensom«.Lønningerne på kontorerne er så usle, at de kun slår til til »parfume, handsker og Suchard-chocolade« - kontorjobbet er nemlig blot ment som venteposition for »bedre« folks børn. De stakler, dersom de fire skal leve af det, prøver på en arbejdskamp, som blir røbet før tiden - og løber ud i sandet, men »den nye tid bryder frem«. De enkeltes skæbne er sørgelig, helhedsindtrykket dogforsigtigt optimistisk. Da E.W.skrev bogen i 1908, kan det ikke skyldes efterrationalisering, men et stærkt blik hos forfatteren, for fremtidsmulighederne. De 72 år, den er gammel, må nødvendigvissætte deres præg på stil og sprog, men derudover er det en forbavsende frisk lille bog om et, også nu, ikke uaktuelt emne.

Læs hele vurderingen