To måneder er gået, siden en norsk forretningsmand blev fundet dræbt og Økokrim blev involveret. To mørke måneder, der startede med drab, begravelse, savn og had, og nu udelukkende handler om hævn. Tredje bind i serien om Milo Cavalli er for alle, der holder af gedigne, barske og velskrevne nordiske krimier.
Det er februar i Oslo, og alt er gråt og vådt, da Milo Cavalli og hans kolleger bliver sendt ud til et nedlagt plejehjem, hvor en mand er blevet tortureret og dræbt. Drabet fører efterforskerne på sporet af en søn med økonomiske problemer, en familiehistorie, der involverer krigsprofit og landsforræderi og en selvtægtsgruppe inspireret af en oldnordisk hævnfigur. Men snart udvides sagen med endnu et drab, og pludselig bliver det hele mere end personligt for Milo, da han havner på gruppens dødsliste. Vil det lykkes Milo og hans kolleger at stoppe den selvbestaltede hævnergruppe, inden hans navn ender øverst på listen? 1. del af serien er Blød som metal.
Velskrevet og effektiv spænding i højt tempo med en lidt anderledes spændingskurve, der starter med slutningen. Bogen har en del skift i tid og fortællestemme, men man fanger hurtigt plottet og lader sig rive med af den anspændte og dystre stemning.
Både stilmæssigt og emnemæssigt minder denne om 6:20Galgens bog. En anden norsk krimi om rigdom og familiehemmeligheder er Galgens bogBåde stilmæssigt og emnemæssigt minder denne om 6:20. En anden norsk krimi om rigdom og familiehemmeligheder er .