Olivia ved at sommerferien i Muslingehuset aldrig vil blive det samme igen efter hendes mands død. Men da det viser sig, at han også gemte på en kæmpe, livsomvæltende hemmelighed, er traditionen med ferie i Muslingehuset for børn og børnebørn for alvor i fare. For alle der elsker hyggelige, nutidige familiedramaer.
Hele familien er mærket af Alecs død. Olivia har mistet sit livs kærlighed. Deres datter, Freya, er presset over at skulle have styr på alt, lige fra patienterne i lægehuset til tre børns skiftende fritidsinteresser og hendes kriseramte ægteskab. Faderens død var måske kun dråben, der fik hende til at drikke alt for meget? Olivia og Alecs søn, Robert, har aldrig følt sig god nok. Han elsker sin Harriet og hendes datter, men har heller ikke kunnet lade være med at lyve for dem for at fremstå bedre, end han er. Én ting er sikkert: Ugerne sammen i Muslingehuset får alle skjolde til at falde. Men kan man tilgive løgne, hvis kærligheden bare er stor nok?.
Sød og underholdende sommerferieroman om svære familiehemmeligheder og nye muligheder for forsoning. Problemerne er både hjertevarmt og realistisk beskrevet i denne uperfekte, men skønne familie. Engelske Lucy Diamond har bagerst i bogen tilføjet opskrifter på både drinks og mad.
Du vil nyde Jennifer Bohnets Sommer på slottet, hvor en enke også efterlades med sin afdøde mands dystre hemmelighed.