Mens hedebølgen ruller over Atlanta, hærger en bestialsk seriemorder. En morder som tager to ofre ad gangen. Hvorfor? Og hvorfor myrder han kun når der er hedebølge? For læsere af psykologiske spændingsromaner.
Der er hedebølge i Atlanta, og på FBI-akademiet træner den nyuddannede agent Kimberly Quincy. Under sin træning falder Quincy nærmest over liget af en ung kvinde, som viser sig at være myrdet, og alt peger på en seriemorder som også hærgede i 1990'erne. Morderen får snart tilnavnet "Øko-Morderen", da hans budskab er relateret til klimakrise og planetens mistrivsel. Bogen er 4. del af Lisa Gardners serie "Quincy & Rainie". Seriens foregående bind er Den næste ulykke.
Dette er en bestialsk og nærmest kvalmende krimi, selvfølgelig på den gode måde, hvor den ulidelige og klistrede varme, moser, saltmarsker og sultne myg er stærkt og ægte beskrevet. Bogen har et godt plot, der blander en bekymring for klimakrise og vores misbrug af planeten, med bestialske mord på unge kvinder. Det er en underholdende og voldsom fortælling, med fokus på det psykologiske pres, når endnu et offer kæmper for livet. Bogen kan læses uafhængigt af seriens andre bind.
Kan sammenlignes med Tess Gerritsens eller Karin Slaughters krimier, som også har det ekstra bestialske tvist. Her kan fx nævnes HemmelighedenDe tavse kvinder eller De tavse kvinderKan sammenlignes med Tess Gerritsens eller Karin Slaughters krimier, som også har det ekstra bestialske tvist. Her kan fx nævnes Hemmeligheden eller .