Nathan og Bree har været bedste venner siden high school, men ingen af dem har turdet være ærlige om deres følelser for hinanden. Nathan er professionel NFL-spiller, mens Bree giver danseundervisning til børn fra dårlige kår, og nu har pressen brug for en god historie. Sød romance for yngre voksne og unge.
Nathan har selvfølgelig datet andre kvinder, men ingen af dem kan måle sig med hans bedste ven i hele verden, Bree. Hun er også den eneste, der får lov til at se, når den krævende karriere som professionel football-spiller slider på ham, men han tør ikke risikere deres venskab ved at erklære sin kærlighed. Bree har også altid elsket Nathan, men har aldrig haft modet til at snakke med ham om sine følelser. Hvad nu hvis, han slet ikke er tiltrukket af hende og bare føjer hende for at være en god ven? Nathans holdkammerater er dog ikke i tvivl: Han må erklære sine følelser for Bree, og dét skal de nok hjælpe ham med. Heldigvis bliver parret også bedt om at agere falske kærester for at skabe en god historie til pressen. Nu er der ingen vej tilbage.
Sød romance og den amerikanske forfatters første bog på dansk. Denne søde kærlighedshistorie er populær på TikTok og adskiller sig fra andre sportsromancer med sit fokus på følelser og fraværet af hede sexscener.
En fodboldspiller og en balletdanser finder også sammen i The strikerOverrumplet, mens falsk forhold mellem to bedste venner findes i Overrumplet Begge bøger er dog fyldt med hede sexscenerEn fodboldspiller og en balletdanser finder også sammen i The striker, mens falsk forhold mellem to bedste venner findes i Begge bøger er dog fyldt med hede sexscener.