Mellemøstkorrespondent Waleed Safi begiver sig på pilgrimsrejse til Mekka for at forsøge at forstå, hvorfor regionen styrer fra den ene voldsomme begivenhed til den næste. For læsere med interesse for Mellemøsten, samfund og storpolitik.
Waleed Safi tager os med en tur til Saudi-Arabien, til Medina og Mekka. Han optræder forklædt som pilgrim for at kunne komme ind i islams helligste byer i sin søgen efter at forstå, hvorfor regionen synes fanget i et hængedynd af konflikt og forfald. Undervejs møder han forskellige mennesker med hver deres historie at fortælle - om Mekka, men også om andre steder i regionen, om fortid og nutid. De forskellige fortællinger flettes sammen med forfatterens refleksioner og observationer.
Det er en super vellykket bog, der på virkelig fornem vis blander personlige erindringer og indtryk med historisk viden og perspektiver fra de mennesker, han møder. Bogen er på den ene side læsevenlig og spændende, på den anden side er den fyldt med solid viden om en region, der bliver ved med at spøge. Alene beskrivelsen af pilgrimmenes syv omgange om Kabaen er nok til at gøre bogen til vigtig læsning.
Det er oplagt at læse Muslimernes Muhammad - og alle andresArabica sammen med nærværende bog. En anden oplagt titel er ArabicaDet er oplagt at læse Muslimernes Muhammad - og alle andres sammen med nærværende bog. En anden oplagt titel er .