Gry drømte om en kernefamilie. Men nu fylder hun snart 36 år, er lige blevet single og kan ikke få børn. Hvad skal hun så bruge livet på? Måske kan en rejse til Australien hjælpe hende med at finde meningen med livet? For voksne læsere af danske romancer.
Gry er bitter. Hendes eks, som egentlig slet ikke ville have børn, skal nu være forælder med sin nye kæreste. Gry har på grund af sin PCO måttet opgive selv at blive mor, så hvordan skal hun nu finde meningen med livet? Hun får et vikariat i Australien og måske kan tiden væk fra Danmark hjælpe hende med at undersøge nye livsfilosofier? Hun går systematisk til værks, men det hele forplumres lidt da hun bliver ufrivillig livline for moren til ekskæresten nye barn, har sex med en uforlignelig, australsk scorekarl og skal spille falsk kæreste til en mand, der vil gøre alt for at holde sig langt væk fra sin stenrige, danske bedstefar.
Sød og sjov romance, som nok foregår i Australien, men som har fokus på de trængsler, en helt almindelig dansk singlekvinde skal stå model til. Her er ingen udpenslede sex scener, men sjove og rammende beskrivelser af behovet for at finde ind til sin egen tilgang til livet som voksen. 3. selvstændige del af "Kyst til kys" handler om at finde sig selv, når voksenlivet ikke bliver, som man har drømt om.
Du vil også kunne lide de danske hverdagsromancer af fx Pia Konstantin Berg, Lotte Dalgaard eller Julie Clausen.