Vilhelm af Normandiet, bedre kendt som Vilhelm Erobreren, har en spændende og mytologisk omspundet historie. Her får den historisk interesserede læser, ud fra den nyeste forskning, fortalt den spændende beretning, der trækker tråde helt til det danske kongehus.
Den 14. oktober 1066 vandt Vilhelm Erobreren slaget ved Hastings og sikrede sig den engelske krone. Bogen fortæller hele historien om Vilhelm: fra fødslen på en belejret borg i Normandiet til kampen mod Harald Godwinson om magten over England. På baggrund af den nyeste forskning og primære kilder afdækkes den virkelige fortælling bag vikingemyterne. Bogen giver et indblik i middelalderens dramatiske magtspil, og samtidig skildres det, hvordan normannerne skabte en særlig identitet og med målrettet historieskrivning formåede at etablere Normandiet som et af Europas mest betydningsfulde fyrstedømmer.
En levende, begivenhedsrig og velfunderet fagbog med et stort persongalleri, der fortæller en medrivende historie. Virkelig godt fortalt, så man næsten føler man er med i begivenhedernes centrum, og samtidigt er man ikke i tvivl om, at man er i fagligt gode hænder. En bog med stor appel for historielystne læsere.
Læs VikingerSlaget ved Hastings1066 for en oversigt over hele vikingetiden. Til lidt yngre læsere findes Slaget ved Hastings og tegneserien 1066 der også kan læses af voksneLæs Vikinger for en oversigt over hele vikingetiden. Til lidt yngre læsere findes og tegneserien 1066 der også kan læses af voksneLæs Vikinger for en oversigt over hele vikingetiden. Til lidt yngre læsere findes Slaget ved Hastings og tegneserien der også kan læses af voksne.