Sara finder en praktikplads som underholdningsjournalist på et nyt onlinemedie i forbindelse med journaliststudiet på SDU. Dét er der ikke meget prestige i, men til gengæld skal hun arbejde sammen med den lækre fotografelev, August. For fans af kærlighedsromaner og workplace-romances.
Den usikre Sara kender alt til angsten for ikke at kunne leve op til andres forventninger. Dét har hun lært af sin kontrollerende far. En praktikplads i København giver hende mulighed for at bo i en lejlighed i forældrenes hus på Frederiksberg, men er man så rigtigt flyttet hjemmefra? Praktikken på det nye underholdningsmedie, Notits, bliver startskuddet til at vove sig ud i voksenlivets fejltagelser sammen med den selvsikre veninde, Louisa. Desværre har den lækre fotografpraktikant, August, en fast kæreste. Så Sara må nøjes med at nyde hans afslappede indstilling til livet, mens deres venskab vokser over et utal af branderter på små, brune værthuse. Måske vil hun alligevel få styr på det der satans liv?.
Skøn og underholdende københavnsk workplace-romance og et forfriskende indblik i den hårde mediebranche. Temaet om præstationsangst og at stå ved sine egne følelser er både aktuelt og varmt beskrevet her i den selvstændige fortsættelse til Punktum punktum komma streg.
Hovedpersonen i den danske Undskyld jeg kommer for sent er 10 år ældre, men har samme udfordringer med at finde sig selv og kærligheden.