Personlig og ufiltreret fortælling af Lars Irgens Petersen om et liv som storkriminel, morder og indsat. Om opvæksten med en voldelig mor, småtyverier og senere et voksenliv med alt fra indbrud, røveri og narkotikasmugleri til mord. For læsere af bøger om den kriminelle verden.
Tidligere livtidsfange Lars Irgens Petersen (f.1975) deler i denne bog, i samarbejde med journalist Kasper Vegeberg, sin egen historie om tilværelsen på samfundets skyggeside og i den kriminelle underverden. Faren smuttede kort efter Lars' fødsel, og Lars voksede op med sine søskende i en lille lejlighed i Taastrup hos deres utilregnelige og voldelige mor. Da Lars begyndte at komme hjem med tyvegods, opnåede han for første gang lidt anerkendelse. Det samme gjaldt blandt kammeraterne, når han begik rå vold. Kriminalitet blev snart hele Lars' identitet, og som han blev ældre blev forbrydelserne grovere, fx røveri og narkosmugling. Herefter røg han ind og ud af forskellige fængsler. Tingene ændrede sig, da en stor narkosmugling på åbent hav endte med, at Lars slog en mand ihjel og blev idømt livstid. Lars Irgens Petersen har også udgivet Alle vil jo bare elskes, og er i dag løsladt og arbejder som lastbilchauffør.
Bogen giver et rystende og råt indblik i en kriminel løbebane og den lange vej ud på den anden side. For læsere af fortællinger om det kriminelle miljø. Stemningsfuld og appellerende forside.
Biografien Kæmp for alt omhandler også livet som kriminel mønsterbryder.