De tre søskende Ernst, Edith og Bo elsker monstre. Det er ikke let, når de bor hos en monsterhadende morfar. Kan de redde den trehovedede haj fra deres morfars dødbringende planer? Bogudgave af et afsnit af DRs populære serie Mesterlige monsterbørn. Monsterfans fra 6 år kan få den læst op, dem fra 9 år kan læse den selv.
En sommerdag, hvor stranden er fuld af folk nærmer en trehovedet muteret haj sig byen Grummebæk. Morfar er straks klar til at stoppe det med sit monsterjæger fly. Med ombord er hans tre monsterelskende børnebørn, og de har andre planer. Kan de nå at stoppe morfar? Kan de spille de tre hajhoveder ud mod hinanden og forhindre katastrofen? Og hvor får hajer egentlig popcorn fra? Bogen bygger på et afsnit af animationsserien Mesterlige monsterbørn, som vises i FredagsTamTam og er illustreret med filmbilleder. Forfatterne har ikke udgivet tidligere.
En sjov og skør bog med action fra første side. Hvis du er til en energisk søskendeflok, hvor hver har sin personlighed, og ligesom dem bare elsker alt, der har med monstre at gøre, er dette en hurtigt læst og underholdende bog. Kan også læses af dem, der måske ikke kender serien fra DR. Illustrationerne er som nævnt fra serien, og de er farvestrålende og enkle at se på.
En anden sjov og skør monsterbog er Frank i småstykkerBabylons Stol - loftets hemmelighed. En anden bogudgave af en DR serie er fx Babylons Stol - loftets hemmelighedEn anden sjov og skør monsterbog er Frank i småstykker. En anden bogudgave af en DR serie er fx .