I 1943 må Evalina haste til Venedig for at redde sin veninde Talia, der er kommet i nazisternes søgelys. I Venedig møder Evalina også kærligheden, men er det muligt at overleve under den brutale besættelse? For alle, der holder af romaner om slægt, krig og kærlighed.
Anden del i serien "Italiens døtre", der begynder med Den italienske hemmelighed Denne gang er historien lagt i munden på Contessa Evelina Messina, der fortæller sin historie om de frygtelige begivenheder under 2. verdenskrig. Da Evelinas veninde Talia kontakter hende, iler Evelina til Venedig for at redde sin jødiske veninde fra deportation. I Venedig finder hun både sin veninde og en lille jødisk dreng, men det er næsten umuligt at få jødiske borgere ud af Venedig, og Evalina må både involvere sin familie og en gammel flamme i flugten. Men hvem er ven, og hvem er fjende, når byen vrimler med nazisympatisører?.
Velskrevet og spændende roman, der modsat seriens første del, kun har ét fortællespor, hvilket gør det let at følge den historiske handling. Plottet er godt opbygget og selvom, der også er ubehagelige scener er fokus lagt på kærlighed, mod og medmenneskelighed.
Minder i stil om Rosanna Leys forfatterskab fx Den hemmelige haveDen italienske villa, der også har tråde til 2. verdenskrig. Læs også Den italienske villa af Fiona ValpyMinder i stil om Rosanna Leys forfatterskab fx Den hemmelige have, der også har tråde til 2. verdenskrig. Læs også af Fiona Valpy.