Tilda balancerer mellem at leve sit eget liv og passe sine studier og tage ansvar for både hjemmet og søsteren. Tysk debutroman om at vokse op med en psykisk syg, alkoholiseret mor og passe på sin væsentligt yngre lillesøster. For læsere af socialrealistiske coming of age-romaner.
Tilda og Ida er søstre og underlagt deres alkoholiserede mors fejl og mangler. Tilda læser matematik på universitetet og må balancere studieliv, kammerater, fester, fritidsjob og specialeskrivning med pasning af søsteren, der kun går i 4.-5. klasse. Ida er en bestemt og følsom lille pige, der langsomt modnes og vokser under Tildas omsorg. De lever begge meget ritualiseret og ensformigt. Under sommerens hedebølge, returnerer Viktor til den lille forstad. Viktor er også traumatiseret efter at hele hans familie døde i en trafikulykke 5 år tidligere.
En troværdig og gribende roman om at se fortidens traumer i øjnene og komme videre på trods. Hvordan de rigtige mennesker, kan hjælpe hinanden i skrøbelige øjeblikke og hvordan man kan finde håb i håbløsheden. Om at turde drømme, selvom man føler sig fastlåst og prisgivet. En gribende og hård bog, der dog efterlader sin læser med optimisme.
Andre bøger om alkoholisme og søskendeforhold er fx Fordi ilden er voresKollaps og Kollaps I sidstnævnte er der dog ikke noget godt/ varmt søskendeforholdAndre bøger om alkoholisme og søskendeforhold er fx Fordi ilden er vores og I sidstnævnte er der dog ikke noget godt/ varmt søskendeforhold.