Mystik, mord, erotik, løgne og hemmeligheder - velkommen til Sorrowsong University og velkommen til to af elevernes intense had/kærlighedsaffære! Sexet, sjov og underholdende roman for alle, der elsker højspændt high school-drama og romance-hungrende læsere.
Ophelia har lovet sin far aldrig at starte på Sorrowsong University - et universitet, der excellerer i afpresning, korruption og vold. Det løfte er hun dog tvunget til at bryde for at opklare sine forældres død, en ulykke, som Ophelia er helt sikker på involverer den magtfulde familie Corbeau-Green. Desværre er den allerførste, hun møder på universitetet, den øretæveindbydende Alex Corbeau-Green, og allerede fra første færd slår det gnister imellem dem. Det eneste, Ophelia burde tænke på, er hævn, men alligevel har Alex en foruroligende effekt på hende, en effekt, der kun bliver større, da han hjælper hende med at skjule et mord.
Spicy, sjov og spændende new adult-roman med masser af hed sex, flirt og forviklinger. Klicheerne står nærmest i kø, når modsætningerne mødes, men det hele er velskrevet og topunderholdende og ræser afsted mod en tilpas uforudsigelig slutning, der naturligvis efterlader et uløst mysterium til næste bind.
Det er oplagt at læse den spændende og sexede serie "Sandover Prep", der begynder med Outsider.