Jeg vil leve, så længe jeg er gammel : dagbog fra et plejehjem

Ærlig og rørende dagbog fra livet på et dansk plejehjem, fortalt med varme og humor. Bogen kan læses af alle med interesse for livshistorier og realistiske skildringer af alderdommen.

Da Gudrun Jessen flytter på plejehjem i Aarhus, beslutter hun sig for at skrive dagbog. Resultatet er denne bog, der strækker sig over to et halvt år og giver et indblik i tilværelsen på et plejehjem. Bogen skildrer livet blandt ældre beboere og de mange forskellige ansatte, hvor hverdagens rutiner, pleje og travlhed udfolder sig som et mikrokosmos af det danske velfærdssamfund. Jessen beskriver både glæden ved fællesskabet og frustrationen over tabet af selvbestemmelse. Hun observerer nøgternt de sociale og kulturelle dynamikker, der præger livet bag dørene, lige fra små øjeblikke af omsorg og latter til oplevelser af frygt og magtesløshed, som da en voldelig beboer flytter ind. Gennem dagbogen reflekterer hun over sit liv: ægteskabet, arbejdet som gymnasielærer og tabet af sin mand under coronatiden, alt sammen med en blanding af taknemmelighed og vemod. Efterordet af datteren, forfatteren Ida Jessen, sætter Gudruns stemme ind i en større sammenhæng.

Bogen er en usentimental, men dybt menneskelig skildring af alderdommen. En tankevækkende og livsbekræftende bog, der kan læses af alle, der vil forstå, hvordan det virkelig er at blive gammel i Danmark.

Erindringer om livet på et plejehjem findes også i Plejehjem?.

Læs hele vurderingen