Hvordan kan du hjælpe dig selv med at få gode ting til at ske? Det giver psykiater Marian Rojas Estapé et bud på med sin store viden indenfor psykologi og hjerneforskning. For alle med interesse for personlig udvikling.
Marian Rojas Estapé arbejder som psykiater med fokus på at behandle mennesker, der lider af nedtrykthed og angst. I bogen står, at man bl.a. kan lære at bearbejde traumer, bryde selvdestruktive mønstre, håndtere stress og negative følelser, finde ro og opnå varige forandringer. Den er inddelt i ni kapitler. Et af kapitlerne fortæller fx om hormonet kortisols betydning for vores helbred, og et andet kapitel forklarer, hvordan man kan sænke sit kortisolniveau. Undervejs i bogen er cases om almindelige mennesker med forskellige udfordringer, citater, faktabokse, modeller og punktopstillinger, der opsummerer pointer.
Der er meget at lære i denne bog, der beskæftiger sig med almene, menneskelige udfordringer som fx "giftige mennesker", traumer, skyldfølelse, perfektionisme, kærlighed og lykke. Noget, vi alle kender til, og som mange interesserer sig for. Det er en god blanding af forfatterens erfaringer og viden og eksempler fra virkeligheden. Bogen er spændende, velskrevet og på et forståeligt niveau.
Lignende bøger om at ændre sit liv er fx Mere livsglæde - mindre stressValget er dit! og Valget er dit!Lignende bøger om at ændre sit liv er fx Mere livsglæde - mindre stress og .