I en postapokalyptisk verden sidder en gruppe kvinder indespærret i en underjordisk fangekælder. Håbløsheden breder sig, mens kvindernes minder om livet inden svinder. Men i kælderen er også en ung pige, der bliver nøglen til deres flugt og overlevelse. For læsere af medrivende, dystopiske romaner.
39 kvinder holdes fanget i en kælder uden vinduer og eneste lyskilder er elektriske lamper, der bliver tændt og slukket vilkårligt. Kvinderne har derfor ingen tidsfornemmelse, og årene går. Men på afstand af de voksne kvinder sidder fange nr. 40 for sig selv; en ung pige, som ikke husker et liv før kælderen, og som blot kaldes "pigebarnet". Alt forandres, da pigens snilde gør det muligt at flygte. Men den golde, fremmede verden viser sig hurtigt at blive en ny udfordring for kvinderne. Romanen af belgiske Jacqueline Harpman (f1929-2012) blev udgivet første gang i 1995 og genudgivet i 2022. Nu foreligger romanen som forfatterens første på dansk.
Smuk, foruroligende og gribende roman om kvindefællesskaber i en postapokalyptisk verden. Et sandt mesterværk og et studie udi menneskelig erkendelse, eksistens og samspil, hvor forfatteren med få virkemidler formår at skrive en aktuel og medrivende fortælling frem. En læseoplevelse så unik og uforglemmelig, at man føler sig næsten drevet til at dele den med andre.
VejenVæggen og Væggen er også dystopier om katastrofe og overlevelseVejen og er også dystopier om katastrofe og overlevelse.