Rose er netop blevet enke og gør status over sit liv. 148 år har hun været gift med én mand og elsket en anden. Ægtemanden Ned, en halvkedelig godsejer, har givet hende tryghed, og selvom hungradvis kom til at holde af ham, har de kun levet som to parallelle eksistenser. Rose og Mylo har elsket hinanden lidenskabeligt gennem alle årene og i den anden fundet den tabte tvilling. Rose tørikke give sig i kærlighedens og usikkerhedens vold, men vælger at leve i et følelsesmæssigt eksil. Fra tid til anden kontakter Mylo hende, og disse hemmelige lykkelige stunder holder Rose oppe.Prisen for at leve som en pæn konventionel kvinde og hustru er høj. Altid længes Rose, og først som enke opnår hun at føle sig fri. At Rose bruger sit liv på at vente er bedrøveligt, og at denstore kærlighed ikke kan realiseres er smerteligt, men romanen er langt fra en grædekonehistorie eller endnu en kvinderoman, man synes, man har læst mange gange før. Derimod en veloplagt bog omlivet og kærligheden, somhurtigt indfanger og overbeviser sin læser, der glædes over dens velskrevethed og de mange overraskende synsvinkler. Der vil utvivlsomt være et stort (kvindeligt) publikumtil denne roman som til Sensommerudflugt, der udkom tidligere på året.