Journalisten Marie og hendes kæreste Johannes er flyttet sammen i København. De er veluddannede feminister og forelskede. Alligevel ender de efter kort tid sammen i traditionelle kønsrollemønstre. Derfor laver de et eksperiment: Johannes skal lave alt husarbejde i en måned. Samfundsaktuel bog, der især henvender sig til unge voksne.
Debatbog, der dels følger parrets eksperiment i de 30 dage, og dels beskriver samfund, kønsroller, psykologi og forfatterens egen personlige baggrund. Bogen viser både med det private eksperiment og fx barselslovgivningen, at når man giver mennesker mulighed for at tage ansvar, så tager de det. Forfatteren opdager gradvis, at hun selv er en del af problemet; det er ikke bare patriarkatets skyld. Bogen indeholder samtaler mellem forfatteren og bl.a. Emma Holten, Cami Tved og René Fredensborg, som er med til at nuancere debatten. Bogen afsluttes med 14 konkrete råd til par, der skændes om husarbejdet, samt en takke- og kildeliste.
Bogen er velskrevet og interessant, og forfatteren har lavet meget research, der gør bogen oplysende for læseren. Eksperimentet viser sig at være en fremkaldervæske for mange samfundsstrukturer, familielivet og forholdet mellem kønnene. Forfatteren formår at løfte et privat eksperiment op på et højere samfundsdebatterende niveau. Bogen henvender sig meget til unge voksne.
Bogen trækker på samme emner som Mental load & ligestillingUnderskud og UnderskudBogen trækker på samme emner som Mental load & ligestilling og .