En mand findes dræbt. En familie forsvinder, og endnu et lig dukker op. Kim Stone står over for en morder, der skjuler sandheden bag forskruede løgne og gamle hemmeligheder. For læsere af hæsblæsende krimier.
Da kriminalkommissær Kim Stone bliver kaldt ud til en lokal virksomhed, møder hun et foruroligende syn: den døde mand foran hende stemmer ikke overens med billedet på hans kørekort. Det bliver hurtigt klart, at hun står over for en af de mest forskruede mordere, hun nogensinde har mødt. Da hun overbringer nyheden til offerets kone, Diane Phipps, vækker kvindens reaktion mistanke - og kort efter forsvinder hele familien sporløst. Et nyt lig dukker op i en nærliggende naturpark, og Kim og hendes team må kæmpe mod tiden for at finde forbindelsen mellem ofrene. Sporene peger mod en hemmelighed, som ikke kun involverer de døde, men også politifolk, der forsøger at skjule sandheden. Samtidig graver en lokal journalist i en gammel sag om en kvinde, der blev myrdet af sin mand - og åbner en Pandoras æske. Kim må navigere i et net af løgne, bedrag og tavshed for at finde morderen, før han slår til igen. Dette er 14. del i serien "En Kim Stone krimi".
Velskrevet og virkelig spændende krimi, der er svær at lægge fra sig. Historiens mange lag og plottvists fungerer bare. Kan læses uafhængigt af resten af serien.
Det er oplagt at sammenligne med Cara Hunters "Adam Fawley"-krimier, hvor den første i serien er Familiens synder.