En gruppe unge mennesker tager i starten af 1970'erne på en bustur med Den Rejsende Højskole. Målet er dannelse - og Indien. Til læsere af rejseromaner og dannelsesromaner.
Vi er i 1973. Det præcise årstal nævnes ikke, men i et brev til Dan fra forældrene hjemme i Danmark beskrives Fremskridtspartiets store valgsejr, hvilket var i november 1973. Dan er 19 år gammel, og han tager sammen med flere andre unge med Den Rejsende Højskole på tur til Indien i et gammelt skrammel af en bus. Det bliver en dannelsesrejse for de unge mennesker, der sætter deres eget liv hjemme i trygge Danmark i relief. Romanen er fortalt i korte afsnit og nedslag, som om det var en dagbog. Den Rejsende Højskole blev starten på Tvind-skolerne. Bogens forfatter, journalist Thorkild Green Nielsen, gik selv på Den Rejsende Højskole. Bogen er fiktion, men baseret på forfatterens egne oplevelser og på breve, dagbøger og samtaler med andre elever.
En road movie i bogform. Læseren tages med på en spændende og underholdende rejse, der både handler om dannelse og om den tid, bogen foregår i, og om det, der senere blev til Tvind-skolerne. Der er mange fine nedslag på rejsen, flere stikker ganske dybt og rørende, mens andre er mere overfladiske.
En anden rejse- og dannelsesroman er Indien tur/returRama Rama Europa. Den meget anderledes Rama Rama Europa er også en road movie i bogformEn anden rejse- og dannelsesroman er Indien tur/retur. Den meget anderledes er også en road movie i bogform.