Et godt menneske

Som lille dreng tager Edvard en pæn blå sten i munden - som en slags trøst efter en ubehagelig oplevelse. Og han beholder den i munden livet igennem, sover med den, spiser med den. Stenenformidler adgangen mellem drømme og bevidsthed hos ham. Edvard sutter på sin sten - men elsker også sødt bagværk af enhver art. Sådan er han. Edvard er født i Grønfeldts provins med den lillelandsby og havet nogle år før 2. verdenskrig. Han bliver maler og arbejder fjernt fra hjemstavnen men har den altid med sig. Han fortæller sin historie til en kvindelig forfatter, 'et godtmenneske', og hans historie er også historien om en livsform i provinsen, i en travl købmandsgård, og om livsformens opløsning og afvikling, mens Edvard glider stensuttende gennem livet; 'den naivesamfundsstøtte', kalder forfatteren ham. Romanen om Edvard er både blid og ond, tætvævet og rig (der er meget mere at sige om den), som Grønfeldts andre bøger, med skarpt og præcist tegnede typerog situationer. Sproget er ennydelse i denne monolog, barnlige refleksioner, iagttagelser, sanseindtryk, også tætvævet. Ingen af Grønfeldts læsere vil kunne skuffes, og hun bør vinde nye.

Læs hele vurderingen